Handelsbetingelser
for Silkeborg Beslag og Værktøj A/S (herefter SBV).
CVR-nr: DK 31 46 76 83.
1. udgave november 2020
1 TILBUD, ORDRE OG ACCEPT
1.1 Købers ordre og bestilling er ikke bindende for SBV, førend SBV har accepteret ordren.
1.2 Når køber har afgivet en ordre, kan køber ikke foretage ændringer i ordren, medmindre dette accepteres af SBV.
1.3 Købers ordre og levering kan være omfattet af betaling af tillæg.
1.4 Erhvervsdrivende og private kan afgive ordre til SBV.
2 PRODUKTINFORMATION
2.1 Oplysninger i markedsføringsmateriale, prislister og anden produktinformation er kun bindende i det omfang aftalen udtrykkeligt henviser til dem.
3 LEVERING OG RISIKO OVERGANG
3.1 I fald leveringen af ordren foretages af fragtfører udpeget af SBV overgår risikoen for ordrens hændelige undergang ved leveringen til den aftalte leveringsadresse. Medmindre andet er aftalt, betaler køber et nærmere fastsat distributionstillæg for levering af ordren. Leveringen er betinget af, at aflæsningsstedet er tilgængeligt ad farbar vej. Køber er ansvarlig for, at der kan ske omgående aflæsning på den aftalte leveringsadresse. Køber afholder eventuelle meromkostninger, i fald aflæsning ikke kan ske som forventet, herunder eksempelvis omkostninger forbundet med opbevaring og genfremsendelse. Levering vil her reguleres i henhold til DAP i Incoterms 2010.
3.2 I fald leveringen af ordren foretages af fragtfører udpeget af køber, herunder køber selv, eller køber selv afhenter ordren, overgår risikoen for ordrens hændelige undergang, ved købers eller en af køber udpeget fragtførers afhentning af ordren fra det lager eller lokation, hvor ordren henstår. Levering vil her reguleres i henhold til EXW i Incoterms 2010.
3.3 Leveringstidspunktet kan være aftalt til en bestemt dato eller indenfor en fastsat periode. SBV har ret til at foretage og er ikke ansvarlig for ændringer af leveringstidspunktet, i fald ændringerne skyldes, at samtlige oplysninger eller informationer fra køber eller tredjemand, der er nødvendige for ordrens udførelse, ikke inden rimelig tid inden leveringstidspunktet, er kommet til SBV’s kendskab eller forsinkelse fra SBV’s leverandører.
3.4 SBV forbeholder sig retten til at foretage delleverancer.
3.5 I forbindelse med leveringen skal køber straks foretage en grundig og passende undersøgelse af den leverede ordre. Hvis køber vil påberåbe sig, at den leverede ordre har en synlig skade, skal køber straks og senest på leveringsdagen give SBV meddelelse herom. Hvis køber vil påberåbe at den leverede ordre havde en usynlig skade ved leveringen, skal køber senest 5 dage fra leveringen af ordren til køber give meddelelse herom til SBV. Hvis køber vil påberåbe sig, at SBV ikke har leveret det bestilte antal produkter eller at SBV ikke har leveret det faktisk bestilte produkt, skal køber senest 5 dage fra leveringen af ordren til køber give meddelelse herom til SBV. I fald at køber i forbindelsen med leveringen af ordren har kvitteret på et fragtbrev uden anmærkninger, er køber efterfølgende afskåret fra at gøre gældende, at den leverede ordre havde en synlig skade ved leveringen.
3.6 SBV er berettiget til at kræve betaling for rimelige omkostninger afholdt af SBV som følge af, at leveringen har været udskudt på grund af købers forhold, herunder opbevaringsomkostninger samt ekstra håndterings- og transportomkostninger. Det oprindeligt aftalte leveringstidspunkt skal i så fald anses for leveringstidspunktet i relation til de aftalte leveringsbetingelser, herunder særligt risikoens overgang.
4 PRISER
4.1 Alle priser er som udgangspunkt angivet i danske kroner og er ex. moms, tillæg, gebyr m.m. med mindre andet er angivet. Ordrer under 300 kr. ex. moms udløser ikke rabat.
5 BETALING
5.1 Sidste rettidige betalingsdag fremgår af fakturateksten. Hvis betaling ikke sker rettidigt, skal køber betale rente af det forfaldne beløb på 1,5 % pr. påbegyndt måned, regnet fra den på forsiden angivne forfaldsdag. Desuden er SBV berettiget til at opkræve rykkergebyr og et kompensationsbeløb i henhold til rentelovens bestemmelser.
5.2 Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav mod SBV og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
6 GARANTI FRA FABRIKANT/PRODUCENT
6.1 I fald fabrikanten/producenten af produktet yder en garanti, som køber kan støtte ret på, vil alene fabrikanten/producenten hæfte for den garantiforpligtelse. Køber kan således ikke rejse krav mod SBV som følge af fabrikantens/producentens garanti.
7 MANGLER & REKLAMATION
7.1 Reklamation vedrørende mangler skal foretages skriftligt og straks, manglen måtte være konstateret. Undlader køber dette, mistes retten til at gøre manglen gældende og udøve misligholdelsesbeføjelser.
7.2 SBV har ret og pligt til at afhjælpe mangler eller ombytte mangelfulde leverancer inden for rimelig tid. Hvis SBV ikke afhjælper eller ombytter mangelfulde leverancer inden rimelig tid efter, at køber skriftligt og rettidigt har reklameret, har køber ret til ved skriftlig meddelelse til sælgeren at hæve aftalen, for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen. Denne ret er Kundens eneste misligholdelsesbeføjelse i tilfælde af mangelfulde leverancer.
7.3 Køber kan ikke fastholde et køb og samtidigt kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning.
7.4 Det påhviler køber, senest ved leveringen, at foretage en grundig undersøgelse af, at ydelsen stemmer overens med det kontraktmæssige aftalte. Køber er forpligtet til omgående at reklamere over mangler, der måtte eller burde være konstateret ved en sådan undersøgelse, og køberen kan ikke senere påberåbe sig mangler, der kunne være konstateret ved den foreskrevne undersøgelse. Reklamationer i anledning af mangler og forsinkelse skal fremsættes skriftligt og straks ved konstateringen af misligholdelsen. Ved reklamation over mangler skal reklamationen indeholde en redegørelse for manglens beskaffenhed. Ved en sådan reklamation har SBV ret til at kontrollere skader på skadestedet og til at foretage undersøgelser af mangelfulde dele, før SBV tager stilling til, om manglerne omfattes af det i afsnit 7 beskrevne pligt for SBV. Undlader køberen at opfylde de i nærværende bestemmelser fastsatte regler, afskæres han for enhver misligholdelsesbeføjelse, det være sig i anledning af forsinkelse, mangler eller andet.
8 ANSVARSBEGRÆNSNINGER VED FORSINKELSE, MANGLER ELLER FEJLLEVERANCER
8.1 SBV kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab og følgeskader, herunder konventionalbodsbetalinger eller betaling af andre bøder, i anledning af forsinkelse eller mangler ved det solgte produkt, medmindre SBV har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det samme gælder i forhold til fejlleverancer, som kan henføres direkte til SBV. Samme er tilsvarende gældende i relation til SBV’s forsinkelse i forhold til levering af en eller flere af købers tilkøbte serviceydelser.
8.2 For at undgå tvivl angives det særskilt, at hvis køber hæver aftalen, har han ikke ret til at kræve erstatning af SBV for de yderligere omkostninger, der er påført ham ved anskaffelse af tilsvarende leverance fra anden side. SBV har intet ansvar for yderligere mangler eller forringet udbytte som følge af mangelfuld leverance.
8.3 SBV’s samlede erstatningsansvar kan i intet tilfælde overstige den pris, kunden har betalt for den vare eller tjenesteydelse, som kundens krav vedrører.
8.4 Følgende omstændigheder (force majeure) medfører ansvarsfrihed for SBV, såfremt de forhindrer levering af produktet eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt, strejke, lockout og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har kontrol over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, usædvanligt vejr og naturkatastrofer, herunder vulkanudbrud og skybrud, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra leverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/ordres indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, i fald deres indflydelse på ordrens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
8.5 Det påhviler SBV inden for rimelig tid skriftligt at underrette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt ovenstående, og SBV gør brug af ansvarsfritagelse på baggrund af disse omstændigheder.
8.6 I fald forsinkelse ved levering skyldes force majeure, jf. ovenstående, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere ordren om levering af produktet, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
9 RETURNERING
9.1 Kunden tildeles den i dette afsnit begrænsede returret.
9.2 Forudsætninger for mulig returnering:
• Produktet skal være købt hos SBV
• Produktet skal være kurant, ubeskadiget, komplet og salgbart
• Emballagen skal være original og ubeskadiget
• SBV´s Faktura- eller ordrenummer skal oplyses
9.3 Hvis ovenstående er overholdt, vil der ikke påløbe returomkostninger ved kreditering indenfor 14 dage fra leveringstidspunktet, dog skal køber altid selv betale forsendelsesomkostningerne. Ydermere skal køber altid ved forsendelse af returvarer til SBV indgå en forudgående aftale med SBV.
9.4 Efter 14 dage fra leveringstidspunktet hvis ovenstående er overholdt, gælder at varerne kun modtages retur efter forudgående aftale i hvert tilfælde og at der vil påløbe 20 % af købsprisen, dog minimum 75 kr. pr. retursag, dette fratrækkes på kreditnotaen.
9.5 Efter 3 måneder fra leveringstidspunktet, vil det ikke være muligt at få krediteret varer.
9.6 Varer solgt i anbrudt emballage eller opskåret på metermål, outlet-varer, samt specielt hjemtaget eller fremstillet efter opgave tages ikke retur.
10 ÆNDRINGER VEDRØRENDE KØBERS KONTO
10.1 Det er til hver tid købers pligt at sikre at SBV har de rigtige oplysninger herunder blandt andet men ikke udtømmende; CVR-nummer, firmanavn, telefonnummer og adresse, mailadresse til fremsendelse af faktura/kontoudtog/rykkere, bemyndigelser og koder på køber. Rettelser skal sendes på mail til sj@sbv.dk. Har SBV mod forventning ikke modtaget de opdaterede oplysninger om køber, vil SBV ikke kunne gøres ansvarlig ved fejl og mangler i registreringer på købers konto samt købers evt. manglende modtagelse af rykkere m.v.
10.2 Ligeledes er det købers pligt at sikre, at bemyndigelser tilbagekaldes og koder ændres for at hindre misbrug af kontoen. SBV vil ikke kunne gøres ansvarlig for ovenstående mangler i forbindelse med misbrug af købers konto.
11 ÆNDRINGER AF SBV
11.1 SBV forbeholder sig retten til at ændre disse salgs- og leveringsbetingelser. Den til enhver tid gældende version af salgs- og leveringsbetingelserne kan findes på www.sbv.dk.
12 VÆRNETING OG LOVVALG
12.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser er underlagt dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de internationale privatretlige regler og de Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG). Enhver tvist der måtte opstå mellem køber og SBV afgøres ved de ordinære danske domstole.
13 SÆRLIGT VEDR. E-HANDEL
For e-handel via hjemmeside, mobil hjemmeside samt app’s gælder særligt følgende tillæg til betingelser. Der henvises ligeledes til Hjælp-siden på www.sbv.dk for en uddybelse af betingelserne:
13.1 Alle priser er angivet i danske kroner både inkl. og ex. moms. Hertil kommer tillæg, gebyrer m.m., hvortil der lægges moms. Fragtbeløbet for levering af varer er oplyst i indkøbskurven inden ordren gennemføres og afhænger af køber, ordrens størrelse og vareindholdet. Som udgangspunkt stilles ingen forsendelser uden kvittering for modtagelsen. I fald der ikke træffes nogen hjemme lægger fragtfører besked og ved småpakker køres varerne til nærmeste postafhentningssted eller ved gods og større leveringer vil fragtfører kontakte køber for en ny aftale om levering. For leveringer som efter købers ønske stilles som Modtagerflex, overgår risiko til køber fra det tidspunkt, at fragtfører udfører en afleveringsscanning.
13.2 Der er fuld returret indenfor 14 dage fra leveringstidspunktet. Ved evt. returnering skal køber dog selv betale forsendelsesomkostningerne. Varen skal være kurant, ubeskadiget, komplet, salgbart og leveres retur i original emballage. Ydermere skal SBV´s Faktura- eller ordrenummer oplyses ved returnering.
13.3 Hvis varen er taget i brug eller emballagen er brudt er der sket en værdiforringelse og varen er derfor ikke salgbar. Der sker en konkret vurdering fra sag til sag, men som udgangspunkt krediteres 50 % af varens pris. Efter 14 dage fra leveringstidspunktet se punkt 9.
13.4 For varer, der er markeret som outlet-varer online gælder, at varens stand er ny, at den ikke tages retur efter 14 dage fra købstidspunktet samt at varen eller emballagen kan have mindre slitage, der ikke har betydning for varens brug eller funktion.
13.5 Køber kan betale med VISA, VISA Electron, MasterCard, Maestro, JCB, Mobilepay, Dankortapp eller Dankort. Denne betalingsmetode betragtes som kontant betaling, og pengene vil blive hævet fra kortet i det øjeblik varen afsendes fra SBV’s lager. Gebyrer til brug af de nævnte korttyper betales af SBV. For Køber skelnes der mellem konto- eller kreditkortkøber samt en national eller international køber. Internationale kontokøbere kan kun handle online i dansk valuta og hvis køber har oprettet en konto – ellers henvises til telefonisk ordreafgivelse. Internationale kreditkortkøbere kan handle online uden forudgående konto. Nationale kontokøbere kan handle ved efterfølgende fakturabetaling og nationale kreditkortkøbere kan anvende de nævnte korttyper.
13.6 Ordrer bestilt mandag-fredag inden kl. 14.00 og fredag inden kl. 12.00 afsendes samme dag i fald varen er på hovedlager. Ordrer modtaget derefter afsendes næste hverdag. Ordrer modtaget i weekenden (lørdag/søndag) samt helligdage afsendes førstkommende hverdag. SBV kan ændre leveringsmåden, i fald dette er hensigtsmæssigt. På ordrekvitteringen er oplyst forventet afsendelsesdato for ordren.
13.7 Der tages forbehold for udgåede varer, tastefejl og prisændringer, ligesom vi forbeholder os ret til at annullere ordrer, vi ikke kan ekspedere grundet disse vilkår.
13.8 Fotos, grafik og øvrige illustrationer, der vises på SBV’s online løsninger, tilhører SBV og er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden SBV’s skriftlige tilladelse.
13.9 SBV giver ingen personlige data eller andre informationer indtastet på SBV’s online løsninger videre til tredjepart (f.eks. direct marketingsfirmaer o.l.). De indtastede oplysninger bliver brugt udelukkende til servicering af køber, når køber handler hos os.
13.10 Køb skal foregå via en konto. Vi forbeholder os retten til at annullere ordren, hvis kriteriet ikke er opfyldt.
13.11 Ordrer fra udenlandske kunder modtages kun fra lande indenfor EU samt Grønland.